En ventileret facadekonstruktion er kendetegnet ved, at der er en luftspalte mellem isoleringslaget og facadebeklædningen. Denne spalte er åben i top og bund, og beklædningen har små åbne samlinger. Det skaber mulighed for en effektiv ventilation bag facadebeklædningen.
Facadebeklædningen på en ventileret facade kan ses som bygningens ”regnfrakke”: Den beskytter isoleringen og selve bygningen mod vejrliget, mens hele konstruktionen samtidig skaber et sundt indeklima.