Særtilladelse til at bygge lokalt med fordelagtige facader
Det er ikke kun de praktiske kundeløsninger, som har været i spil ved Thisted Svane Apotek. Inge T. Svanborg Kristoffersen fortæller, at der også har været mange overvejelser ifm. byggeriet og materialevalget:
– Vi ville gerne have noget, der var pænt og miljørigtigt, samtidigt med at det var funktionelt og vedligeholdelsesfrit – til en rimelig pris. Her fik vi anbefalet facader fra Rockpanel, der gav en langt mere fleksibel løsning sammenlignet med beton.
På apoteket havde de et ønske om kun at bruge lokale håndværkere, og her faldt valget på Thy Mesterbyg. Det var også dem, der foreslog at bruge Rockpanel i stedet for beton, som ellers stod skrevet i lokalplanen.
– Vi skulle have en særtilladelse for at bruge et andet materiale end beton, men det gik heldigvis, da de grå facadeplader visuelt ligner beton. Derfor kunne vi opnå flere økonomiske og CO2-mæssige besparelser ved at bygge med Rockpanel og trækonstruktioner uden for meget jern og beton, forklarer Mads Smed, tømrer hos Thy Mesterbyg.
Et kærkomment gensyn med et let byggemateriale
Hos Thy Mesterbyg kendte de til Rockpanel i forvejen, men havde ikke brugt det i lang tid. Det er dog ændret efter byggeriet af det nye Thisted Svane Apotek, hvor materialet kunne leve op til ønskerne for både udtryk, miljøbelastning og funktionalitet.
– Efter 20 år kom vi igen i tanke om Rockpanel, der er nemt at arbejde med og save i, uden at det knækker værktøjet. Det er også positivt, at pladerne kun vejer en tredjedel sammenlignet med andre, og efter det her projekt er vi gået tilbage til at bruge materialet mere, fortæller Mads Smed.
Ud over den håndværksmæssige frihed tilfører facadepladerne fra Rockpanel også en lang levetid, hvilket taler ind i overvejelserne bag det nye apotek.
– Vi har sigtet efter at skabe et fremtidssikret apotek, som med vedligeholdelsesfrihed og ny teknologi kan imødekomme kundernes behov mange år frem. Samtidigt har den fleksible og nemmere tilgængelighed af medicinen med bl.a. drive-in i åbningstiden også lettet presset på parkeringsmulighederne, afslutter Inge T. Svanborg Kristoffersen.