I Swansea i England er der opført et helt nyt kollegie i 14 etager. Det imponerende byggeri, som stod færdigt i 2019, er allerede blevet et vartegn for området takket være sit spektakulære ydre. De farveskiftende Rockpanel Chameleon facadeplader ser ikke blot fantastiske ud – deres brandbestandige egenskaber er mindst lige så imponerende! Pladerne er certificeret som europæisk brandklasse A2 og sikrer de mere end 300 studerende, der bor på kollegiet, brandsikre omgivelser.
Bygherren bag Coppergate-kollegiet er Crosslane Student Development. Sammen med arkitektfirmaet Maith Design har de tegnet det splinternye kollegie i Swansea. Coppergate udgør en vigtig del af kommunens fornyelse af den travle færdselsåre Kingsway og giver sine beboere en storslået udsigt over byen og ud til kysten. Kollegiet består af 24 etværelseslejligheder og 286 kollegieværelser fordelt på en bygning med 14 etager og to mindre fløje på 6 etager. Bygningen ligger som en hestesko omkring en uforstyrret central gårdhave og indeholder desuden fællesområder, studierum, en reception og et antal erhvervslejemål.
Farveskiftende facade med kamæleoneffekt
David Smith, direktør for Crosslane: "Vi er meget tilfredse med den flotte, farveskiftende facade med kamæleoneffekt, der spiller perfekt sammen med navnet Coppergate. Navnet er valgt som en reference til det 19. århundredes kobberindustri, som Swansea er kendt for, og ordet "gate" refererer til muligheden for at udvikle sig og nå fra A til B, hvilket vi synes passer godt til studerende."