I den belgiske landsby Moerzeke har Wim Smekens, ejer af Smekens Constructors BVBA, beklædt sit eget hus med Rockpanel facadebeklædning. Som entreprenør med speciale i tag og facade havde han allerede et godt kendskab til produktet. Hans mange positive erfaringer gjorde, at han ikke var i tvivl om, at han ville vælge Rockpanels produkter til sin egen bolig.
Beklædning af privatbolig med Rockpanel facadebeklædning
Oprindeligt havde Wim Smekens beklædt sit hus, som er opført i 2010, med isolering og pudset facaden. "Det gav nogle problemer," fortæller han, "så derfor besluttede vi os for at renovere vores hus med Rockpanel facadeplader. Jeg anbefaler altid Rockpanel til mine kunder, fordi det er et produkt, jeg rigtig godt kan lide. Hvorfor? Fordi det er supernemt at arbejde med! Installationen af pladerne forløb perfekt!" Af andre fordele nævner Wim Smekens pladernes lave vægt og det, at de ikke krymper eller udvider sig. Det betyder, at man kan skabe smukke linjer med meget smalle samlinger.