Vedligeholdelsesfri facade
Facaden er beklædt med Rockpanel Woods Slate Oak. Lonneke: "Vi søgte på nettet efter farvekombinationer og facadematerialer, der ville passe til vores vision. Vi konkluderede hurtigt, at det skulle være ældre træplanker. Hos Rockpanel fandt vi adskillige smukke valgmuligheder i Woods serien. Vinderen blev Slate Oak, fordi den giver en rigtig flot kontrast til de valgte mursten."
Rick: "Vi fik lavet en computersimulering med alle facadematerialerne, og da vi så linjerne og farverne med dette produkt, vidste vi med det samme, at det skulle være det." Men eftersom retningslinjerne foreskrev rigtigt træ, måtte parret overbevise kommunen om deres valg af Rockpanel Woods. Parret så det ikke som en mulighed at anvende rigtigt træ, da området er præget af stærk vind. Lonneke: "Vi kunne se, hvilken virkning det havde på de huse, der var opført rundt om vores, hvor der var valgt en rigtig træfacade. De blev hurtigt medtaget af vind og vejr, og det passede ikke til det stilrene udtryk, vi ønskede."
Rockpanel Woods – den ideelle og holdbare facadeløsning
Fordi Rockpanel Woods facadeplader ligner rigtigt træ til forveksling, endte kommunen med at godkende parrets planer. Det var en stor lettelse, fortæller Rick: "Med Rockpanel Woods får vi det foreskrevne trælook, men samtidig alle fordelene ved en stenfacade. Facadepladerne er ufølsomme over for fugt og temperatursvingninger, og de rådner aldrig. Desuden arbejder de ikke, hvilket betyder, at konstruktionen forbliver helt stabil. Og samtidig skal vi ikke bekymre os om vedligeholdelse. I de måneder vi har boet her, har vi allerede set flere af de lokale beboere opdatere deres facade. Så ser vi altid på hinanden og smiler, fordi vi ved, at vi i de næste 50 år har en facade, der stadig ser ud som ny, uden ekstra investeringer."