Holdbart, sikkert og smukt
Den nye facade består af tre overfladedesign i eg fra Rockpanel Woods serien med horisontale paneler i forskellige størrelser i gentaget mønstre. De giver bygningen et organisk og varmt udtryk, som ellers kun anses for muligt med naturligt træ, men med de samme fordele som sten. Som kontrast er paneler i tre RAL-matchede grønne farver anvendt på nogle af skolens udvendige sektioner.
Rockpanel A2-facader har en kerne af naturligt forekommende vulkansk sten - stenuld - som er utrolig holdbart og brandmodstandsdygtigt, praktisk talt vedligeholdelsesfri og resistent over for fugt og temperaturændringer. Det gør, at facaderne bevarer den smukke fremtoning, de havde på monteringstidspunktet, hele deres levetid.
Rockpanels store udvalg af overflade-finish er ganske enkelt imponerende. I tillæg til Woods-serien og med næsten uendelige muligheder for farvematch, omfatter det Metals, Stones og Chameleon. Chameleon er en unik serie med en speciel overflade med multitonale nuancer, der ændres, når lyset falder på den fra forskellige vinkler.
På Bromley Beacon Academy er ROCKWOOL Flexi anvendt som isolering i udfyldningsområder, og brandsikringssystemer er integreret i beklædningsunderlaget for yderligere at sikre de højeste
brandsikkerhedsstandarder.
En livsændrende transformation
Arkitekt David Vickerstaff fortæller videre, “Arbejdet med flere entreprenører og specialister gennem flere faser har helt sikkert været en udfordring, men det har været det hele værd. Det færdige resultat får eleverne til at føle sig værdsatte, og det giver dem de bedste chancer for at blomstre i et specialdesignet miljø.”
Siden færdiggørelsen har skolen modtaget en ‘God med fremragende ledelse’-vurdering og mange rosende ord fra elever, personale og forældre. Administrerende skoleleder Neil Miller konkluderer, “Projektet har været transformerende. Det har allerede ændret liv, og vil fortsat gøre det mange år frem.”